Ølsemagle Kirke - inventaret

Når man træder indenfor i Ølsemagle Kirke, er førstehåndsindtrykket et forholdsvis lille, stilrent og næsten sparsomt udstyret kirkerum. Ved nærmere eftersyn vil man imidlertid få øje på en hel del inventar, som har en lang og spændende historie. De to væsentlige klenodier befinder sig i hver sin ende af rummet - døbefonten i tårnrummet og altertavlen i koret.

Døbefonten er kirkens ældste stykke inventar. Den er udført i gotlandsk kalksten omkring år 1300. Kummen er halvkugleformet med indridsede arkadebuer og akantusblade. Den står på en cylindrisk søjle med kegleformet fod. Fonten står på et, for danske kirker, højst usædvanligt sted, nemlig i tårnrummet. To ting tyder på, at den altid har stået dér. For det første, at foden i mange år var skjult under flere lag gulvbelægning. Det var først i 1984 man genopdagede den og hævede fonten og søjlen, så foden igen blev synlig. For det andet, at der i tårngavlens mur er spor efter en tidligere indgang dér. Det giver mening, fordi det i gammel tid ikke var tilladt udøbte at komme ind i kirken. Da disse i middelalderen blev lukket ind i kirken (for at blive døbt), var det vigtigt at de ikke kom længere ind i kirken end højest nødvendigt; altså placerede man døbefonten så tæt ved indgangen som muligt.

Til døbefonten hører to dåbsfade. Det største er af tin og lavet af Mikkel Kandestøber i Køge i 1619. Det mindste, som i dag bruges ved dåb, er et smukt messingfad af sydtysk oprindelse fra omkring år 1550. Motivet i midten er Maria Bebudelse og langs kanten er der en såkaldt "Hjort og Hund"-frise. Fadet er skænket til Ølsemagle kirke af Johanna Lauridz Datter Leend i 1740. Dåbskanden er af tin med en hank af form som to sammensnoede slanger. Når døbefonten ikke er i brug, er den dækket af et udskåret trælåg som tilskrives Laurids Nielsen Snedker i Roskilde og ifølge gamle regnskaber leveret til kirken i 1657.

Altertavlen, der er kirkens absolut største klenodie, er et meget flot træ-skærerarbejde fra begyndelsen af 1600-tallet, holdt i tidens renæssancestil. Det er en såkaldt katekismustavle, hvilket betyder, at den er inddelt i et antal skriftfelter i stedet for billeder. Den type tavler er forholdsvis sjældne i Danmark. Arkitektonisk er den opbygget med fire korintiske søjler, som det bærende element. De indrammer tavlens hovedfelt med nadverens indstiftelsesord og de fire symmetrisk anbragte sidefelter. Søjlernes tredeling af midterfeltet går igen i postament, gesims og frise, som alle har tre skriftfelter. Øverst bærer søjlerne en tredelt, stjernebestrøet baldakin med en frise og et topstykke. Midterfeltet flankeres af to såkaldte storvinger, som er et sandt mesterværk i træskæring og bemaling. Der er dyreornamenter, englehoveder, draperier og frugtbundter. Det er svært at beskrive de udskårne figurer, men forhåbentlig giver billederne et indtryk af mangfoldigheden. På alterbordet står to messinglysestager i gotisk stil. De er 47,5 cm høje og hviler på tre dyrepoter. Oprindelse og årstal kendes ikke.

Altersølvet består af kalk (bæger), disk (tallerken) og oblatæske.  Kalken og disken er københavnske sølvsmedearbejder,  stemplet med Københavns byvåben og årstallet 1732. De bærer endvidere Dronning Sophie Magdalenes monogram. Hun skænkede dem til kirken, da hun på den tid var ejer af Vallø Gods, og dermed også af Ølsemagle Kirke. Oblatæsken er af nysølv med nadverscenen præget i låget. Ved nogle lejligheder tages også den mindre, såkaldte "sygekalk" , i brug. Det er den, som præsten kan medbringe ved nadvertjeneste udenfor kirken. Under gudstjenesten er altersølvet stillet frem på alterbordet til brug ved nadveren.

Stolestaderne i Ølsemagle Kirke kan opdeles i tre typer, som alle er ret gamle. Fælles for dem er bemalingen, som er holdt i grønne, grå og brune nuancer. De ældste, som findes i tårnrummet på hver side af døbefonten, er fra slutningen af 1500-tallet. Gavlplankerne er glatte, og med en enkel palmetformet træskæring øverst i den halvrunde afslutning for oven. De, der står midt i skibet og i østforlængelsen, er fra begyndelsen af 1600-tallet og alle forsynet med døre. Der er to typer og gavlene varierer lidt på disse, men fælles for dem er det arkitektoniske topstykke med den lille trekantgavl med fod- og topspir.

Nok så interessant er det imidlertid, at man ved en tidligere istandsættelse opdagede, at nogle af de østlige dørfyldninger samt fyldningerne i indgangspartiet, var bemalet med store barokke blomstermotiver på gul bund med rødlig marmorering. Disse billeder er efterfølgende blevet efterlignet på de øvrige dørfyldninger. En lille, muligvis utilsigtet, kreativ finesse ved disse er, at den røde marmorering flere steder har form som et ansigt i profil. I koret står et skab hvor de tre låger består af stolestadegavle i renæssancestil. Hver af lågerne har to fyldninger - Foroven små, rundbuede med ”Landsknægt"-buster, forneden rektangulære med udskårne akantusmotiver.

Prædikestolen, som er traditionelt placeret mellem kor og skib, er et lokalt snedkerarbejde fra 1820. Under stolens bund er følgende noteret: "Forfærdiget af Snedker Svenene Pedersen og Sørlander Kiøge den 13de marts 1820 paa A. Hansens verksted; faaet i arbeids Løn 50 rd." 

Den enkle og renlinjede stol har fem fag med profilerede fyldninger. Denne står på en ottekantet fodstolpe, og over den hænger en ottekantet lydhimmel. Begge er stafferet i samme stil som stolestaderne, dog holdt i en mørkere grøn nuance. Øverst og nederst på stolen samt på lydhimmelen løber et bånd med skriftsteder i guld på sort baggrund. Disse modsvarer altertavlens skriftfelter.

Ølsemagle Kirke fik først i 1974 et rigtigt orgel , bygget hos Troels Krohn i Hillerød. Det er et enkelt instrument med seks stemmer fordelt på ét manual og pedal. Orglet er placeret i skibets vestforlængelse op ad kirkens nordvæg. Ældre kilder omtaler ikke noget orgel, men i hovedværket "Danmarks Kirker" nævnes, at der tidligere har været et harmonium - et mekaniske stueorgel.

Kristusfiguren , som i dag står i tårnrummets vestvendte vindue, er af ukendt oprindelse. Det er et smukt stykke billedskærerarbejde og en meget tro kopi af Thorvaldsens 3,5 meter høje marmorskulptur i Københavns Domkirke.

Når man sidder midt i kirken og læner sig lidt tilbage, får man øje på tre ting. Først og fremmest kirkeskibet, som er en model af skoleskibet Georg Stage. Det er skænket til kirken af en beboer i sognet og ophængt i 1964.

Ned fra hvælvingernes centrum hænger de store stilrene lysekroner.

I østhvælvingens loft ser man tre cirkelrunde kalkmalerier. Det er tre af de oprindelig 13 såkaldte indvielseskors . Historien bag dem er, at de angiver de steder hvor den stedlige biskop og 12 præster ramte vægge og loft med vievand, da de engang i slutningen af 1100-tallet indviede kirken.

"Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe,

men i en stage, så det lyser for alle i huset". Matt. 5,15