JAN
25

Tag din bedste blazer på! Vi inviterer nemlig en festlig fællessang onsdag d. 25. januar kl. 17.00-18.00 i Ølsemagle Sognegård.
Det bliver uhøjtideligt og hyggeligt, når vi pepper en helt almindelig og grå januardag op, med festlig og sangglad stemning. Alle kan være med, og du behøver ikke bekymre dig om, om du kan melodien eller synger forkert på teksten, for Ølsemagle Ungdomskor er med og synger for, mens Niss akkompagnerer på klaveret.
Så tag naboen under armen, og glem hverdags gøremål en times tid. Vi ses!