Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Kaffe og Kærlighed

FEB
07

Kaffe og Kærlighed


Dato Tirsdag d. 7. februar 2023, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted Ølsemagle Sognegård, Rishøjvej 1A, 4600 Køge
Pris
Gratis
Kaffe og Kærlighed

Ølsemagle Sognegård ønsker at sætte fokus på parforholdets mange dilemmaer på en uformel, sjov og inspirerende måde, som skal skabe eftertænksomhed og refleksion hos publikum. Derfor har vi inviteret forumteateret ”Kaffe & Kærlighed”.

Forumteater går kort og godt ud på, at skuespillere laver scener, hvor man afspejler virkeligheden mest muligt for at skabe bedre kommunikation.

Hvem har ikke prøvet at stå i en situation, hvor man misforstår eller ”går skævt af hinanden” og endda på trods af gode hensigter fra begge parter. Hvem har ikke prøvet at reflektere over en hændelse og ønsket, at man havde gjort eller sagt noget andet.

Ved at skuespillere spiller selve situationen, så er man ikke direkte følelsesmæssigt involveret, og det er lettere som tilskuer at se, hvor kommunikationen fejler. Som publikum byder man derfor ind med løsningsforslag, som skuespillerne bruger til at skabe nye scener med. Man er derfor selv en del af løsningen. Det er befriende at kunne grine af sig selv og hinanden. Forumteater kan være en øjenåbner, for det har teatrets spontanitet og kan virke forløsende, især i de tilfælde, hvor man måske har svært ved at se, hvor kommunikationen fejler.

To professionelle skuespillere og en vært, stiller op og spiller scener fra et parforhold i Ølsemagle Sognegård tirsdag d. 7. februar kl. 19.00-21.00.

Arrangementet er åbent og gratis og kræver ikke tilmelding.