Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Cafebiograf i Ølsemagle sognegård

JAN
03

Cafebiograf i Ølsemagle sognegård


Dato Mandag d. 3. januar 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:30
Sted Rishøjvej 1a
Cafebiograf i Ølsemagle sognegård

Ovenpå al den fede juleflæsk og de (måske) knapt så fede nytårsforsætter, er det atter blevet tid til lidt "åndelig føde", i form af en god film, som vi ser sammen og får en lille snak om bagefter.

Mandag d. 3. januar 2022 kl. 19.00 lægger vi ud med den både hjertevarme og hjerteskærende romantiske komedie ”As Good as It Gets” fra 1997 med Jack Nicholson og Helen Hunt. Han spiller en paranoid, homofobisk og (tilsyneladende) ondskabsfuld succesforfatter og hun, en (tilsyneladende!) underkuet café-servitrice. De fik begge en Oscar for årets bedste hovedroller.

Filmen handler overordnet om intolerance, snæversyn og fordomme, men disse negative menneskelige ”egenskaber”, bliver behandlet på en virkelig elegant, vittig og til sidst også kærlig måde. Filmens danske titel, ”Det bli’r ikke bedre”, er meget rammende og samtidig et morsomt paradoks, for det er lige netop hvad det gør – Det bli’r meget bedre i løbet af filmen.

Målgruppen er voksne fra 15 år og deltagerantallet er max. 30 personer.

Der serveres snacks, øl og vand under filmen.

Du kan allerede nu (og senest d. 22.12.) bestille billet(ter) via kirkens hjemmeside www.oelsemaglekirke.dk eller mail til mm@oelsemaglekirke.dk

Prisen er Kr. 50 pr. billet og betaling foregår på aftenen, enten kontant eller via MobilePay.

Med venlig hilsen og på gensyn – Ølsemagle Menighedsråd