Udgivet man d. 22. okt 2018, kl. 08:00

Morgensang i sognegården:

Vi synger videre

Der har været stor opbakning til morgensang i sognegården efteråret. Derfor fortsætter vi her i foråret 2019 med at mødes og synge. Første gang er onsdag d. 13. februar kl. 08.30. I kirke og sognegård handler samværet om, at vi alle er mennesker, der har brug for at høre til og være en del af et fællesskab. I sangen giver vi plads til det fællesskab, som vi bliver givet og hvor vi kan komme, være sammen og tage imod det liv og de historier, som salmer og sange åbner for os. Det handler om alle de erfaringer i livet, vi er fælles om og når vi synger sammen med andre bliver vi mindet om at vi hører til og hører sammen. David vælger nogle salmer og fortæller lidt om dem, og bagefter er der frit valg fra højskolesangbogen. Karin akkompagnerer os på flyglet

Der er kaffe på kanden og brød på bordet.

                                                                                       David Varming Winsløw


Kategorier Nyheder