Udgivet ons d. 18. jul 2018, kl. 13:00

Det første glimt af lyset fik vi sidste søndag, da det første lys i kirkens smukke adventskrans blev tændt, mens vi alle sang ”Det første lys er ordet talt af Gud”.

Denne søndag tager lyset til i styrke.

Først af 2 store lys i adventskransen og senere af en hel masse små lys. De bliver båret ind af kirkens yngste sangere – Spirekoret, der vil oplyse kirken og smelte alle hjerter med luciaoptog og stemningsfulde julesange.

Vi glæder os til sammen med alle kirkegængere at komme et skridt nærmere den højtid, vi alle går og venter på.

Velkommen til alle og glædelig Før-Jul  -  Jørgen Lund og Karin Nørbæk Louw

Kategorier Nyheder